Dorte, 27 år og controller
Jeg var så heldig at vinde en konkurrence med 2 x personlige træningstimer og 1 kostvejledningstime hos Teddy på Facebook. Det skulle vise sig at blive til mange flere!
Jeg lider af en kronisk sygdom endometriose, som betyder at jeg, inden mit møde med Teddy, dagligt led af kronisk træthed, samt smerter i maveregionen og ned efter. Jeg er tvunget til at spise sundt og træne hver dag for at holde min smerte nede, hvilket til tider kan være udfordrende at få presset ind i en travl hverdag. Som så mange andre familier kender alt for godt til. Trods min kamp mod endometriose, smiler jeg stadig.
At finde kræfter til at modarbejde sin sygdom, hvor kronisk træthed også er en del af det, er ubeskrivelig hårdt.